Kernefortællingen

Vi har genskabt den romantiske drøm hvor der er tid, ro og fordybelse til musikalsk skaben. På Gården har vi idylliske  rammer og eksklusive indspilningsmuligheder samt overnatningsfaciliteter for op til 13 personer. 

Du kan booke Gården med eller uden teknikker. Du kan benytte vores team af kompetente musikere og producere, eller  medbringe egne folk til din produktion.

På Gården er der 4 aktive lydstudier til forskellige behov. Der er flere lounge områder og en stor idyllisk have på 10.000m2, med mange små oaser. Gården ligger kun 1 times kørsel fra København, så du kan både blive natten over, eller køre hjem, og komme tilbage dagen efter. 

Vi gør en dyd ud af at være aktive og innovative i musikbranchen. Vi arrangerer og afholder bl.a. workshops med etablerede musikere og producere, samt står for writingscamps for både upcoming -og etablerede artister. Vi søger altid nye muligheder for at skabe kreative fællesskaber og etablere nye projekter indenfor kunstnerisk musikalsk skaben. 

Dan Dalgas Haldager & Asger Søgaard Hajslund er menneskerne bag Gaarden Studios.

"Billeder og lidt historie"

Vi begyndte at tale ind i drømmen om at etablere et musikalsk fristed på en gammel gård, i idylliske rammer for snart 10 år siden. Mange år senere blev dette til virkelighed, da vi havde investeret årevis i indspilningsudstyr og instrumenter, velvidende om at det kun ville blive mere udfordrende at finde økonomien til investering i udstyr med driften på en stor landejendom. Med hårdt arbejde, og mange års opbygning, kan vi nu se ind i en tid hvor etableringsfasen af selve lydstudierne er ved at være færdig, og vi ser stærkt frem imod at kunne lave flere spændende og kreative projekter på Gaarden.