Producere på Gaarden
Vi har mange producere tilknyttet Gaarden Studios.
Kontakt os på info@gaardenstudios.dk så vi kan finde den bedste løsning til dig.
Dan Dalgas

Dan Dalgas er fast producer hos Gaarden Studios og har stået bag størstedelen af indspilningerne i studiet.
Med en skarp sans for lyd og detaljer skaber han en tryg og kreativ atmosfære for kunstnere i alle genrer.
Han har mange års erfaring som både tekniker og musiker, hvilket giver ham en unik forståelse for hele processen.
Dan er kendt for sin tålmodighed, sit engagement og sin evne til at få det bedste frem i enhver indspilning.
Hos Gaarden Studios er han en uundværlig del af teamet og hjertet i det daglige studiearbejde.
Marc Oliver

Marc Oliver er specialist i indspilning, mix og mastering, og hans sikre hånd skaber lyd, der både rammer dybt og står skarpt.
Med en universitetsuddannelse i lydproduktion fra England og mange års erfaring med live lyd, har han et solidt fundament og et veltrænet øre.
Han har arbejdet i det ikoniske Pinewood Studios, hvor han forfinede sin tilgang til både teknisk præcision og kreativ nerve.
Marc er også certificeret ekspert i Dolby Atmos og mestrer kunsten at skabe lyd i flere dimensioner.
Hos Gaarden Studios er han den, der binder teknik og følelse sammen – med dybde, balance og atmosfære.
Alexander Clerici

Alexander Clerici har stor erfaring med indspilning, mix og mastering, hvor han arbejder med både præcision og en eksperimenterende tilgang til lyd.
Han er uddannet fra Sonic College, en af Danmarks førende uddannelser inden for lyd, og har et skarpt øre for både det tekniske og det æstetiske.
Udover musikproduktion arbejder Alexander også med lydkunst, hvor han udforsker lydens rumlige og sanselige potentiale.
Hans værker bevæger sig i krydsfeltet mellem komposition og installation og skaber stemninger, der mærkes fysisk.
Hos Gaarden Studios bidrager han med et åbent sind og en kunstnerisk lydforståelse, der skubber projekter i nye retninger.
Ofte stillede spørgsmål
Typisk vil en producer have en central rolle i at tage de kreative beslutninger om, hvordan en sang eller et album skal lyde. Produceren arbejder oftest tæt sammen med musikerne/sangskriverne for at realisere den ønskede vision. Musikproducere kan arbejde med en bred vifte af genrer og kunstnere, samt gøre dette som en del af et pladeselskab eller som freelance.
Der er ikke en fastlagt vej til at blive musikproducer, og der er mange forskellige måder at komme ind i branchen på. Mange starter med at læse op på musikteori og øve sig med at lave produktioner i diverse DAW-programmer. Derudover er det altid en fordel at kunne spille et instrument og bygge meningsfulde relationer med andre musikere og producere.
Det kan være vanskeligt at finde en producer. Typisk kan man søge online og spørger andre musikere, om de kan anbefale en. På Gaarden kan du både medbringe egne producere men også få stillet nogen til rådighed af os. På den måde sikrer vi, at du kan komme i gang med din musikdrøm – også uden et stort netværk.
Priserne for en musikproducer varierer meget afhængigt af flere faktorer, såsom deres erfaring, popularitet og niveau af efterspørgsel. Der er også forskellige priser og gebyrer, der kan være involveret i processen, såsom studietid, mix- og mastering-tjenester og evt. royalties.
Musikproducer
Nutidens musikproducer har større indflydelse end nogensinde før. De tekniske færdigheder er som altid en selvfølge for at opnå den ønskede kvalitet der i sidste ende repræsenterer artisten.
Men udover mikrofonplaceringer og valg af preamp er der i dag også et kæmpe arbejde i produktionsfasen.
En producer i dag har uanede muligheder med automation af effekter og uendelige routing muligheder. En vokalkæde med meget processering og sends til 20 rumklangsbusser. Disse produktionsmæssige valg ender med i høj grad at blive en del af det samlede udtryk. Om det er uendeligheds rumklang eller distortion på vokalen er det med til at definere det endelige kunstneriske udtryk, og her har produceren en større rolle end nogensinde før.
Indenfor forskellige genre er der forskellige virkemidler, og indenfor visse genre handler produktionen om akustik og virkelighedstro lyd. Andre genre det stik modsatte. Derfor er visse producere også kendt indenfor specifikke genre hvor de mestrer disse virkemidler.
Producerens rolle har altid været at virkeliggøre kunstnerens ide, og være en formidler af disse ønsker.
Denne proces kan variere enorm fra projekt til projekt. Nogle tilfælde er produceren mere end blot medarrangør, andre gange er der mere tale om teknisk assistent, og i hvert tilfælde handler det om at vurdere hvordan man som producer kan være med til at realisere et produkt som artisten ønsker det. Dette kan i nogle tilfælde være få kreative påvirkninger, andre gange inkluderer det at tonearten ændres, tempoet halveret, instrumenteringen går fra guitar og vokal til big band opsætning.
Disse kreative processer er en stor del af producerens arbejde. Man skal trives i dette spændingsfelt hvor man kan gå fra frustration til forløsning, nogle gange med kort interval andre gange med dages frustration før c-stykket virkelig fungerer. Denne intense arbejdsdag kan være ekstremt inspirerende og det der giver producerrollen mening, da man får lov til at arbejde sammen med meget passionerede mennesker der virkelig brænder for deres musik. Som producer kan man være med i mange projektor, og være med til den sidste del af rejsen hvor de færdige numre skal virkeliggøres og optages så omverdenen kan høre, forstå, fordøje og fortolke kunsten.
Flere producere i dag har høj status, i nogle tilfælde næsten mere end selve kunstneren. Musikproducere bliver i dag valg på baggrund af deres lyd. Det er mere end blot at trykke record i dag. Det at have en signaturlyd er i dag uvurderligt i forhold til at definere sig som en producer på højeste hylde.
På Gaarden studios har vi en masse producere tilknyttet. Huset har konstant besøg af spændende mennesker der har hver deres kompetencer. En musikproducer har en masse opgaver i den kreative proces med at indspille og skrive sange.
Som producer træffes der konstant valg der påvirker det endelige produkt. Hvilken mikrofon og placering vælges der, hvilken kæde bruges under tracking? Med eller uden eq og kompression på vejen ind? Hvor meget overhør ønskes der? Valgene der skal træffes er mange i løbet af en indspilningssession.
På Gaarden har vi mange forskellige mikrofoner. Der er også mange forskellige preamps at vælge imellem alt fra SSL, API, ELBERG, Manley, AML 1073
I den efterfølgende mixproces er der tit lys i Chandler Mini Mixer kombineret med Curvebender.
Mange der arbejder som musikproducer i København kommer med jævne mellemrum forbi Gaarden studios og indspiller med forskelllige projekter. Tempoet i byen er skiftet ud med naturens ro og hele artist in resident begrebet skaber flere kreative muligheder, da man som producer og kunstner er sammen på en helt anden måde.
Konceptet med at bo tæt sammen og have tid på en anden måde en taxameter arbejdsdag resulterer i både lange og intense arbejdsdage, andre gange hele dage med afslapning ved bådpladsen eller brætspil i stuen. Disse åndehuller kan medføre uvurderlig kreativitet de efterfølgende dage.
Går du selv med ønsket om at udgive eller producere musik, arrangerer vi på Gaarden både individuelle kurser samt clinics med forskellige fokuspunkter. Musikproducer kursus bliver oprettet med jævne mellemrumhvor etablerede producere fortæller om alt fra mikrofonvalg til eq og kompression.
Så nu er der ingen undskyldning for at vente med at komme i gang. Bliv musikproducer, den vigtigste lektie er hermed givet; øvelse gør mester.