Hvad betyder Artist in Residence?
Artist in residence (AIR) er en betegnelse for en kunstner, der er midlertidigt indlogeret på en institution eller et sted, ofte i en anden by eller et andet land, for at arbejde på et projekt eller udforske nye ideer. Formålet er at give kunstneren mulighed for at arbejde i inspirerende omgivelser, have adgang til nye ressourcer og samarbejde med andre.
Artist in residence
Gaarden Studios er et kunstrefugie som har til formål at skabe de bedste rammer for at skabe kunstnerisk virke indenfor musikbranchen.
Musikstudiet holder til i den gamle gule bindingsværksgård fra 1842 på Stevns, kort afstand fra Store Heddinge. Konceptet bygger på en retræteoplevelse hvor den enkelte kunstner er i fokus, og rammerne har til formål at hjælpe til kunstnerisk fordybelse.
Artist residency dækker over flere elementer. Hos Gaarden Studios har vi fokus på en holistisk tilgang. At skabe et kunstnerisk værk er mere end summen af de mikrofoner eller instrumenter til bliver brugt. På Gaarden Studios har vi skabt en tidslomme som gerne skulle føles hjemligt og inspirerende. Det store landkøkken er et naturligt mødested. Den store have med bålplads er i sommerhalvåret en oase hvor man kan ånde og samle energi.
På stedet er der alt man har behov, vi har sørget for at du blot skal fordybe dig i dit projekt, dette begreb kaldet artist in residence er definitionen af hvad vi ønsker at tilbyde hos Gaarden studios.
Ud af byen
Vi oplever at størstedelen af de kunstnere der benytter Gaarden Studios kommer fra travle hverdagsliv med fuld fart.
Når man parkerer på gårdspladsen er pulsen allerede naturligt faldet lidt under køreturen, hvor især den sidste del, er præget af marker og det naturskønne Stevns.
Netop det at træffe valget om at dedikere sig ud over en normal arbejdsdag på 8 timer, er et grundelement i Gaarden Studios koncept. Helhedsoplevelsen hvor musik, ro og kreativitet smelter sammen, og ikke nødvendigvis kan absorberes i en normal arbejdsdagsforståelse, er hvad dette musikstudie rummer.
Valget om at tage ud af byen og dedikere sig, er tit af stor betydning og noget kunstnere tager med hjem som en større oplevelse end man på forhånd havde forventet.
Overnatning på Gaarden Studios
Når man booker Gaarden Studios er overnatning oftest en del af konceptet. På stedet er der et fuldt funktionsdygtigt landkøkken med alle dertilhørende remedier. Krydderier, gryder, staniol og opvasketabs er klar ved ankomst.
Der er 6 separate soveværelse med i alt 12 sovepladser med mulighed for etablering af yderligere sovepladser.
Der er 3 badeværelser til rådighed samt en stor stue hvor der er mulighed for at se film på projektoren eller spille på flygelet ved brændeovnen.
På Gaarden Studios har vi mange lokale samarbejdspartnere. Så hvis der under opholdet er brug for catering, guidede ture eller øl fra det lokale Stevns andels bryggeri formidler vi gerne kontakten og hjælper med at planlægge opholdet, så al fokus kan rettes mod det kreative produkt.
Området på Stevns er i stor fremdrift. Der gøres meget fra kommunal side for at gøre området attraktivt og for at gøre opmærksom på alle de tiltag der finder sted her ved klinten, som er på UNESCO’s verdensarvsliste.
Copenhagen artist in residence er en selvfølge med Stevns placering, mange af vores gæster kommer fra København. Vores “nabo” Scandinavian Cello school”, som også tilbyder unikke kunstneriske ophold, er endnu et eksempel på den udvikling som området Stevns gennemgår disse år, hvor kreative virksomheder opstår og nyder de muligheder området besidder.
Områdets unikke natur er et besøg værd, og om det er trampestien, Stevns klint eller Holtug Kridtbrud er hver tur ud i lokalområdet interessant. Vi er stolte over at være bosiddende i så interessant et område.
Artist in Residence
Få tilskud til dit residency
Artist-in-residence (AIR)
Artist-in-residence (AIR) er indenfor musikindustrien ofte målrettet musikere, komponister eller producere der har brug for tid og faciliteter der kan give mulighed for at fokusere på at skabe kunstneriske værker i profesionelle rammer.
Disse forløb kan variere fra en weekend til flere uger og i nogle tilfælde måneder. Formålet med AIR er at give kunstneren mulighed for at fokusere på deres kunstneriske projekter i et inspirerende miljø. I nogle tilfælde handler det også om muligheden for at kunne samarbejde med andre aktører i et miljø hvor de kreative processer i er fokus.
På den gule gård på Stevns har vi et enkelt ønske. At hver eneste artist tager fra stedet med en følelse af forløsning. Gården er skabt til fordybelse. At være på retræte kræver en rejse indad som vi håber man efterfølgende kan vende ud i verden og vise i forskellige kunstneriske udtryk. På nuværende tidspunkt er der mange projekter der har haft deres fødsels på matriklen og hvert lille projekt ånder og fortæller om en kreativ proces som vi altid er stolte over at følge.